Mount Kinabalu

Hele januar blev taget ud af kalenderen - vi skulle væk fra DK - ud og opleve asien. 4 uger med oplevelser og udfordringer. Det her var en af dem. Vi skulle bestige Mount Kinabalu!
Mount Kinabalu er et af sydøstasiens højeste bjerge og ligger i Kinabalu National park, som er på Unescos liste over vores verdensarv.
Og når man er på Borneo kan man ikke komme uden om det fantastiske Mount Kinabalu og muligheden for at bestige et bjerg på 4095,2 m. Vi havde for en sikkerhed skyld bestilt turen hjemmefra, men det er muligt at booke når man ankommer til park headquarters. Der er i gennemsnit 100 personer, der starter turen op af Mount Kinabalu hver dag. 1 gang om året er der Climbathon, hvor der konkurreres om hvem der kan nå hurtigtst til toppen og tilbage igen.
Vi startede med en overnatning på et hostel ved park headquarters. Kl. 7 gik vi ned og afleverede vores store rygsække til opbevaring og derefter ned til morgenmad i restauranten. Efter morgenmaden gik vi op til park headquarters og fik tildelt vores guide James. Herefter gik turen med bil op til Timpohon gate, hvor vores rute til Low's Peak starter!

På vej op til park headquarters

Ruten op til Low's Peak

Restauranten ved park headquarters

køkken på hostel ved park headquarters

Nice view :-)

Vejret var helt fantastisk - masser af sol, men stadig mulighed for skygge under træerne. Vi lagde godt ud og havde et meget godt tempo opad. Vi valgte at holde pause ved hver shelter, for at sikre at vi ikke kom for hurtigt opad.  Det tog 4,5 timer for os at komme til Laban Rata. Den lodge hvor man overnatter inden man går til toppen. Det er 6 km der skal tilbagelægges op til Laban Rata.

Kort over ruten til Low's peak

Det er pænt varmt at gå opad hele tiden.

Her er trinene stadig ret pæne

Flere trin

4 km er tilbagelagt og vi er nu oppe i 2745 m højde

De sidste rigtige trin....

Temperaturen er efterhånden faldet en del, men det er ikke svært at holde varmen!

Ved ankomsten til Laban Rata, havde vi virkelig behov for at hvile benene lidt. Det gjorde vi i restauranten, med en fantastisk udsigt ud over skyerne. Der var en rigtig god stemning og der kom hele tiden flere vandrere til. Folk var trætte efter turen, så der blev ikke brugt meget tid på at se omgivelser ved lodgen, selvom det var helt fantastisk område. Det gjaldt om at spare kræfterne til resten af turen op af bjerget.
Vi blev indlogeret på et 4 mands dorm, hvor vi boede sammen med 2 schweizere, Anja og Daniel. Vi spiste tidlig aftensmad og gik til køjs ved en halv ottetiden. Det blev ikke til meget søvn på vores dorm, ingen snorken og ingen tung vejrtrækning. 2.15 ringede vores vækkeur!!! Alt udstyret (som der var lagt frem på forhånd) blev taget på, pandelampen i lommen og vanterne klar! Morgenmaden blev indtaget i restuaranten - lidt for meget æg for min smag, men vigtigt at få noget energi indenbords.

Udsigt fra restauranten

Udsigt fra restauranten

Klar til opstigning

Kl. 3 var vi klar til at gå opad. Til en start var der en masse stejle trapper, der skulle forceres. Vi stod en del i kø til at starte med, men da vi havde passeret de mange grupper med japanere mv, gik det der op ad i et fint ensartet tempo. Efter trapperne skulle vi nærmest gå på siden af bjerget ved hjælp af et tov, derefter gik det stejlt op ad granitten. Det hvide tov var nemt at se i mørket og føltes, som en god sikkerhed. Vi var igen heldige med vejret, men det er pænt mørkt kl. 3 om natten! 

Kl. kvart i 6 nåede vi toppen - kæmpe sejr!!!!! Efter at have fået taget billede på toppen, satte vi os lidt ud til den ene side og ventede på solopgangen. Solen kom langsomt op over bjergtoppene og gav det fineste lys. Vi kunne se ud over vores rute med det hvide tov og se vandrere, der stadig kæmpede for at komme til toppen.